Teenager stak ældre mand med kniv
En 19-årig mand er ved retten blevet idømt et år og ni måneders fængsel for en stribe af butikstyverier
En 19-årig mand er blevet idømt et år og ni måneders fængsel for at have begået omkring 50 forskellige butikstyverier i Aarhus.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Dommen faldt ved Retten i Randers.
300.000
Den unge mand nåede at stjæle for en samlet værdi af omkring 300.000 kroner.
Han er desuden blevet dømt for at have stukket en ældre mand i overarmen med en kniv.
Han havde forud for retsmødet erkendt sig skyldig i forholdene.
Stor frustration
De mange butikstyverier er blevet begået over en længere periode og været til stor frustration for de butiksdrivende, lyder det i pressemeddelelsen fra anklager Jakob Christensen fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.
- Derfor er det også fint, at den 19-årige nu har fået sin dom i sagen, og at han er blevet idømt en passende straf på knap to års fængsel, siger han.