Teenager knaldet med køkkenkniv og narko på Rådhuspladsen

Politiet i København har anholdt en ung mand efter uhensigtsmæssig adfærd med fyrværkeri på Rådhuspladsen

Offentliggjort Sidst opdateret

Teenager anholdt med kniv og narko i København

En 19-årig mand blev nytårsaften anholdt på Rådhuspladsen for at kaste med fyrværkeri.

Politiet fandt en stor køkkenkniv og 20 poser med narkotika på ham.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 19-årig mand er nytårsaften blevet anholdt på Rådhuspladsen i København, efter at han kastede med fyrværkeri.

Det oplyser central efterforskningsleder hos Københavns Politi Kenneth Hviid Simonsen.

- Han havde en uhensigtsmæssig adfærd med fyrværkeri, siger efterforskningslederen.

Stor køkkenkniv

Manden blev anholdt klokken 21.02. 

Da han blev visiteret af politiet, blev der fundet en stor køkkenkniv og 20 poser med narkotika.

Der var tale om små lynlåsposer, som også kaldes pølsemandsposer. 

Kokain

De indeholdt kokain og MDMA.

Han bliver nu sigtet for overtrædelse af knivloven og for forsøg på salg af narkotika.

Efterforskningslederen Kenneth Hviid Simonsen tilføjer, at det foruden anholdelsen på Rådhuspladsen indtil videre har været en rolig aften for Københavns Politi.

Powered by Labrador CMS