Teenager i kritisk tilstand efter knivstikkeri
Knivstikkeri i Roskilde
Opdateret 21.03: En 18-årige mand er nu i stabil tilstand og uden for livsfare efter et knivstikkeri torsdag aften i Roskilde
Det oplyser vagtchef Asger Bækstrøm fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet har ophævet afspærringen ved Vindingevej, men fortsætter efterforskningen.
Endnu er ingen anholdt.
En ung mand er i kritisk tilstand efter at være ramt af knivstik i Roskilde torsdag aften.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bækstrøm. Han fortæller, at politiet fik meldingen om knivstikkeriet klokken 18.09.
Offeret er omkring 18 år.
- Han er fortsat i kritisk tilstand, siger vagtchefen cirka en time efter anmeldelsen.
Der er umiddelbart ingen anholdte, men politiet har spærret af ved Vindingevej i Roskilde og undersøger også området med hunde.
Beklager gener
Politiet beder folk i området om at respektere afspærringen af et stort område.
'Vi er massivt til stede i Roskilde ved Vindingevej, hvor vi efterforsker et alvorligt knivstikkeri. Der er et stort område afspærret som vi beder folk respektere. Vi forventer at arbejde på stedet nogle timer endnu. Vi beklager evt. gener det afstedkommer. / vagtchefen', skriver politiet på Twitter:
Vi er massivt til stede i Roskilde ved Vindingevej, hvor vi efterforsker et alvorligt knivstikkeri. Der er et stort område afspærret som vi beder folk respektere. Vi forventer at arbejde på stedet nogle timer endnu. Vi beklager evt. gener det afstedkommer. / vagtchefen
— Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) December 15, 2022