Teenager fængslet i uhyggelig sag

Offentliggjort

En 18-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet ved Retten i Randers. 

Sådan skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Den 18-årige er sigtet for at have udsat en 57-årig mand for grov vold samt røveri på den 57-åriges bopæl. 

Røveriet fandt sted natten til mandag i sidste uge, hvor en gruppe maskerede mødte op på mandens adresse i Randers. 

Han blev både sparket og stukket med kniv under overfaldet ,og gerningsmændene stak af med flere tusinde i kontanter. 

I alt er fem personer varetægtsfængslet for overfaldet. 

Powered by Labrador CMS