Teenager anholdt for serie-pyromani
En teenager er mistænkt for at stå bag ni brande
En 16-årig dreng er anholdt og sigtet for at stå bag ni brande i Kolding, lyder det fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Fra 10. december til 2. januar blev forskellige containere og skraldespande antændt, og der var ifølge politiets efterforskning tale om forsættelig brande.
Hjulpet af overvågning
- Vi har arbejdet målrettet med disse sager, hvor vi mistænkte, at den samme gerningsperson kunne stå bag brandene, og det er blandt andet borgerhenvendelser og gennemgang af videoovervågning, som nu har ført til anholdelsen af den sigtede,’ udtaler vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.
Afhørt og løsladt
Efter den 16-årige var blevet afhørt, blev han efterfølgende løsladt. Grundet hans alder bliver sagen behandlet og afgjort i Ungdomskriminalitetsnævnet.
De sociale myndigheder er ligeledes inddraget i sagen.