Teenagepige amok på flere betjente

Gik helt bersærk

Offentliggjort

En kun 15-årige pige gik amok sent søndag eftermiddag i Nakskov.

Det fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev kaldt til banegården i Nakskov, hvor der var flere unge personer samlet og bruge banegården som "varmestue".

Bortvist

Efter at have forføjet sig væk i kort tid, var de unge hurtigt tilbage på banegården, og så måtte betjentene i aktion igen.

En 15-årig pige blev bortvist fra stedet, men ville ikke rette sig efter politiet. 

Hun kaldte politibetjentene for "magtliderlige bøsser".

For at få ro på situationen blev hun anholdt klokken 17.37.

Sparkede

I forbindelse med anholdelsen gjorde pigen modstand.

Hun sparkede begge de to betjente over skinnebenet, og derefter havde betjentene fået nok.

Hun blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, for vold mod politiet og for fornærmelig tiltale.

Pigen blev afhørt på politistationen i Nakskov og løsladt igen klokken 20.00. 

De sociale myndigheder er underrettet om den sag, der nu er oprettet på den 15-årige pige.

Powered by Labrador CMS