Taget med 211 km/t

Kørte knaldhurtigt på to hjul 

Offentliggjort

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde svært ved at følge med, da de skulle standse en motorcyklist i vanvittig høj fart lørdag.

Det var på Sydmotorvejen ved Vordingborg, at betjentenes lasermåler kom helt op i det røde felt.

Målingen viste, at motorcyklisten ræsede af sted med 211 kilometer i timen.

Beslaglagt 

Og det er vanvidskørsel at køre med mere end 200 kilometer i timen på motorvejen.

Føreren var en 57-årig mand.

Han har nu fået inddraget sit kørekort og beslaglagt sin  motorcykel.

Og den modne mand kan også se frem til et retsligt efterspil.

Powered by Labrador CMS