Tager bilen fra spritstiv kvinde

Gik i stå midt i lyskryds

Offentliggjort

En 44-årig kvinde fra Birkerød kommer næppe til at se mere til sin bil med mindre hun genkøber den på statens auktioner over konfiskerede biler.

For betjente fra Nordsjællands Politi beslaglagde mandag kvindens bil på grund af vanvidsbilisme.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Gik i stå

Politiet fik klokken 12.41 mandag en anmeldelse om, at en kvindelig bilist var gået i stå i et lyskryds på Tornevangsvej i Birkerød.

Anmelderen sagde samtidig at kvinden virkede meget konfus.

Og det tror pokker.

Da betjente nåede frem viste en alkometertest en promille så høj, at hun blev sigtet for spirituskørsel og fik sin bil beslaglagt efter reglerne om vanvidskørsel.

Taget med af politiet

Kvinden blev herefter taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra hende. 

Den skal nu analyseres for at fastlægge kvindens nøjagtige promille.

Men siden bilen blev beslaglagt, må hun have blæst op over en promille på 2,0

Powered by Labrador CMS