Syv personer kvæstet ved busulykke

I alt kom syv personer til skade efter en ulykke med en bus midt i Aarhus by

Offentliggjort

Syv personer kom til skade, da en bus forulykkede foran banegårdspladsen i Aarhus torsdag eftermiddag. 

Sådan skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X .

Af dem var fire passagerer i bussen, to var betjente og den sidste var fodgænger. 

Fodgængeren er umiddelbart udenfor livsfare, lyder det fra politiet. 

Ifølge TV 2 Østjylland er de to betjente kommet lettere til skade, da de blev ramt af bussen, mens de sad i en patruljevogn. 

Endnu er det ikke kommet frem, hvad der har været årsagen til, at bussen endte på afveje. 

Syv personer kom til skade. En af dem var fodgænger, mens to var betjente
Powered by Labrador CMS