Annonce
Syre vælter ud af tank
En syretank er kollapset
En syretank er kollapset - og det formodes, at syren løber ud.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Politiet har modtaget anmeldelse om en kollapset syretank ved landejendom på Kegnæs ved Sydals, hvor 24 m3 svovlsyre formodes at være løbet ud.
Annonce
Det er det samme som 24.000 liter.
- Vi arbejder på at hindre en miljøforurening. Der er et moseområde i nærheden, men vi ved ikke på nuværende tidspunkt, om der er vandløb, der kan føre syren til moseområdet, siger vagtchefen til Ritzau.
Brandvæsen og politi er på stedet, og der er ingen fare for omkringboende, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der derudover ikke har yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.
Annonce
Opdateres ...