Svinsk rednings-aktion

Citathistorie: Videnskab.dk

To unge vildsvin blev tilbage i januar 2020 fanget i en fælde midt om natten, men der gik ikke lang tid, før kavaleriet dukkede op.

I en storstilet redningsaktion på 29 minutter lykkedes det for 8 vildsvin at få manøvreret en stor træbom væk og befri de tilfangetagne, fremgår det af et studie i Scientific Reports.

Ifølge forskerne, der observerede hændelsen, er det første gang, at man har dokumenteret vildsvin, der udviser ‘rescue behavior’ - hvad der af nogle bliver anset som værende en kompleks form for empati. Det skriver Science Alert, ifølge Videnskab.dk.

Spændende studie

Jens Malmkvist, der er ph.d i adfærdsbiologi og forsker på Aarhus Universitet, synes, at det er et spændende studie, der skaber grobund for flere eksperimenter.

»Vi forstår ikke dyrs adfærd, sindstilstande og følelser særligt godt, så det er altid interessant at observere dyr, der udviser en kompleks adfærd, som vildsvinene gør i det her studie,« siger Jens Malmkvist til Videnskab.dk.

Fælden var blevet opsat af forskere fra Czech University of Life Sciences i naturreservatet Voderadské Buciny i Tjekkiet i forbindelse med forskning af afrikansk svinepest.

Derfor var der sat kameraer op, som optog hele redningsaktionen, og som du kan se på Videnskab.dk.

Hunnen styrer det hele

På billederne kan man se, at gruppen bliver anført af en stor hun. Hårene på hunnens ryg stritter lige op i luften, hvilket ifølge forskerne indikerer, at hun er i en stresstilstand.

I et forsøg på at frigøre de indespærrede vildsvin støder hunnen hårdt til den store træbom, der holder lågen lukket. Samtidig virker de andre vildsvin til at ville hjælpe hende med redningsaktionen.

Ifølge forskerne er det første gang, at man har observeret vildsvin udvise en kompleks form for empati, men de mener samtidig, at det ikke er overraskende, da vildsvin har komplekse kognitive evner og sociale relationer.

Den er ophidset

Henrik Høgh-Olesen, der er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og som blandt andet har evolutionær psykologi som særligt interesseområde, køber til dels teorien om, at der er tale om empati.

»Det er sandsynligt, at der er tale om en form for empati, men det er ikke sådan, at det nøjagtigt er det, som vi hos mennesker kalder empati. Man kan se, at den er ophidset, at den bruger kræfter på at få de indespærrede ud, og at den er engageret i projektet.«, siger Henrik Høgh-Olesen til Videnskab.dk.

Han påpeger, at man har observeret ‘rescue behavior’ hos mange dyr, og at det derfor ikke er så usædvanligt, at vildsvinene lavede redningsaktionen.

»Du kan se moskusokser, som bliver jagtet af ulve, vende om for at hjælpe medlemmer i flokken, der er kommet i nød,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Foder i fælderne

Jens Malmkvist er lidt mere påpasselig overfor studiet og mener, at forskerne overkonkluderer en smule på deres observationer. Han mener, at der er tale om spekulation, når de siger, at vildsvinene udviser empati.

»De udelukker andre hypoteser, og det kan de ikke i min optik. Der var jo for eksempel foder i de her fælder, så måske har de arbejdet for at komme ind til det, og der kunne være mange andre forstyrrelser, der kunne få dem til at ville åbne buret,«, siger Jens Malmkvist.

Jens Malmkvist mener dog, at flere eksperimenter vil kunne skabe grund for bedre konklusioner, og at lignende studier kan få betydning for vores forståelse for for eksempel de danske, domesticerede dyr.

»For at forstå domesticerede dyr, skal vi også observere vilde dyr og lader os inspirere af resultaterne om blandt andet kompleks adfærd. Derfor kunne flere eksperimenter i forlængelse af det her studie for eksempel være med til at gøre os klogere på de mange grise, vi har i Danmark,« siger Jens Malmkvist til Videnskab.dk.