Svindler anholdt: -Er en røv med ører

Helle Christensen jubler ikke ligefrem over anholdelsen

Helle Christensen er gal på svindleren, som forsvandt med hendes autocamper og aldrig vendte tilbage.
Helle Christensen er gal på svindleren, som forsvandt med hendes autocamper og aldrig vendte tilbage.
Offentliggjort Sidst opdateret

- Jeg er gal på ham. Jeg synes, at han er en røv med ører. 

Sådan lyder det fra Helle Christensen, som i god tro lejede sin autocamper ud til en serie-svindler, der stak af med køretøjet

Mandag blev hun så ringet op af en kvinde, der har været udsat for det samme svindelnummer.

Kvinden kunne fortælle, at svindleren nu er blevet anholdt.

- Det er fint, at han er blevet anholdt. Det er ved Gud godt, hvis han får en straf, siger 57-årige Helle Christensen til Newsbreak.dk.

Har ikke hørt fra politiet

Selv har Helle Christensen endnu ikke hørt fra politiet efter anholdelsen af den 29-årige mand. Det gjorde hun heller ikke, imens efterforskningen stod på. Og det undrer hende.

- Det er mystisk, at jeg ikke har hørt fra politiet en eneste gang. Det er mærkeligt, siger hun til Newsbreak.dk.

Erkender svindel for millioner

Helle Christensens autocamper har været pist forsvundet, siden hun lejede den ud til en mand, som aldrig vendte aldrig tilbage for at aflevere den.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad er der tale om en 29-årig mand, der blev anholdt i en kolonihave. 

Og Helle Christensen er altså bestemt ikke den eneste, som mandens svindel er gået ud over.

Den 29-årige erkender nemlig selv at have svindlet sig til autocampere for millioner i sagen om underslæb.

Ville banke det ud af ham 

Men at svindleren er blevet anholdt hjælper ikke på, at Helle Christensen har mistet sin autocamper, som hun har købt for hele 740.000 kroner.

- Faktisk er jeg ligeglad med anholdelsen. Den kan jeg ikke bruge til noget forsikringsmæssigt, påpeger Helle Christensen.

- Det frustrerer mig, at jeg ikke ved, om jeg får min autocamper tilbage. Manden ved sikkert godt, hvor den er endt, men han vil ikke fortælle det. Hvis han var her, så ville jeg banke det ud af ham, fortsætter hun.

Men betyder det noget for din retsfølelse, at han står til at få en straf?

- Ja, det gør det.

Tog røven på Helle

Svindelnummeret har givet ejeren af autocamperen en masse bøvl og spekulationer. 

- Jeg har følelser af afmagt og arrigskab. Det, som manden har gjort, er sgu uretfærdigt, siger Helle Christensen og fortsætter:

- Man stoler på ham, og så tager han røven på en. Det gør jo, at man bliver mere mistænksom. Af skade bliver man klog, men bør det virkelig være nødvendigt?

Den forsvundne autocamper kostede 740.000 kroner. Nu har Helle Christensen planer om at købe en ny. Hun er nemlig led ved tanken om at ødelægge kundernes ferieplaner.
Den forsvundne autocamper kostede 740.000 kroner. Nu har Helle Christensen planer om at købe en ny. Hun er nemlig led ved tanken om at ødelægge kundernes ferieplaner.

Vil ikke ødelægge kunders ferieplaner

Selv har Helle Christensen endnu ikke hørt fra politiet efter anholdelsen af den 29-årige mand. Det gjorde hun heller ikke, imens efterforskningen stod på. Og det undrer hende.

- Det er mystisk, at jeg ikke har hørt fra politiet en eneste gang. Det er mærkeligt, siger hun til Newsbreak.dk.

Powered by Labrador CMS