Sulten teenage-pige amok på betjent

En manglende cheeseburger satte gang i det hele

Offentliggjort

En 17-årig pige havde formentlig lavt blodsukker, da hun natten til lørdag gik amok på en restauration i Blegedammen i Næstved. 

Sådan skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten. 

Slog ud efter folk

Her var hun blevet så rasende over, at hun skulle vente på sin cheeseburger, at hun begyndte at slå ud efter folk på stedet. 

En patrulje blev tilkaldt, men det lagde ikke en dæmper på den unge kvinde. 

Gjorde modstand

For da betjentene fik fat i hende, traf de den beslutning, at hun skulle sigtes for restaurationsloven. 

Det endte dog med, at hun gjorde så meget modstand, at hun også blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde. 

Powered by Labrador CMS