Stukket ned: Politiet melder ud

Et ukendt antal gerningsmænd jagtes, efter at mand blev stukket i brystet og fik livstruende skader

Offentliggjort Sidst opdateret

Se video ovenfor

En 30-årig mand blev stukket ned i et kryds mellem Måløv og Stenløse tirsdag aften.

Manden blev stukket i brystet med en ukendt genstand i krydset mellem Knardrupvej og Jungshøjvej. 

- Han var i kritisk tilstand og havde livstruende skader. Han er nu blevet opereret og er i stabil tilstand og uden for livsfare, siger David Eckert, som er vagtchef hos Nordsjællands Politi.

Offeret bliver behandlet på Rigshospitalets Traumecenter.

Efterforskes som forsøg på manddrab

Politiet betragter sagen som forsøg på manddrab.

Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen. 

Vagtchefen kan ikke oplyse noget om eventuelle gerningsmænd.

- Vi undersøger stadig, om det er banderelateret. For nuværende er der dog intet, der tyder på det, siger David Eckert.

En 30-årig mand blev stukket i brystet.
En 30-årig mand blev stukket i brystet.
Powered by Labrador CMS