Annonce
Strømudfald på hele Sjælland
I flere lyskryds mødes bilister torsdag af sorte lyssignaler. Der er ingen tidshorisont for normal drift
Mange lyssignaler er torsdag morgen mørkelagt på Sjælland.
Det oplyser Vejdirektoratet.
- På grund af netværksudfald er mange signalanlæg på Sjælland ude af drift. Der arbejdes på at finde fejlen, skriver Vejdirektoratet på X.
Annonce
Gælder flere steder
Til Ritzau oplyser Vejdirektoratet, at det gælder flere steder på Sjælland - blandt andet lyskryds i Ballerup, Smørum, Køge og Høje-Taastrup.
Klokken 9 lyder det, at mørklægningen på nuværende tidspunkt ikke giver anledning til større kødannelse.
Annonce
Der er ingen tidshorisont for, hvornår signalerne virker igen.