Stor redningsaktion i gang

Både politi og redningstjenesten er til stede

Der er lørdag formiddag en stor redningsaktion i gang ved Lillebæltsbroen. Der er meldinger om, at en person er hoppet i vandet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag formiddag er der en redningsaktion i gang ved Lillebæltsbroen, hvor politi og redningstjenester er til stede. 

Kort før klokken 9 blev Trekant Brand tilkaldt til en hændelse, og en politiaktion blev meldt på Vejdirektoratets trafikinfo.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Redning - drukneulykke

Vagtcentralen hos Trekant Brand har bekræftet, at der er tale om en "redning, drukneulykke".

Billeder fra stedet viser en helikopter i luften og en båd i vandet. Fyns Politi og Sydøstjyllands Politi er til stede, og der er meldinger om, at en person er hoppet i vandet, mens et køretøj holder på broen, skriver Fredericia Dagblad.

Søg hjælp

Her får du fakta om selvmord og viden om, hvordan du søger hjælp.

2254 mænd og 792 kvinder valgte i årene fra og med 2010 til og med 2014 at tage deres eget liv. Det er godt 600 selvmord om året.

Livslinien fører hvert år mere end 14.000 samtaler med pårørende til folk, der overvejer at tage deres eget liv – folk, der overvejer at tage deres eget liv og folk, der er i færd med at gennemføre et selvmordsforsøg.

Du har mange muligheder for at få hjælp, hvis du overvejer at tage dit eget liv. Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 – din egen læge og mange, mange andre. Se eventuelt Livsliniens oversigt over rådgivningstilbud.

Er du pårørende til en, der har begået selvmord, findes der også foreningen Efterladte.dk.

 

Powered by Labrador CMS