Stor redningsaktion: Faldet ned ad skrænt

Politi har afspærret område

Offentliggjort Sidst opdateret

Mindst en person er lørdag eftermiddag faldet ned ad en skrænt ved Gudhjem på Bornholm.

Det fortæller vagthavende hos Bornholms Politi, Peter Johansen, til Nyheder.dk.

Meldingen om faldulykken kom klokken 12.46.

Afspærret

- Vi får en melding om, at en mand og en kvinde - måske kun den en af dem - er faldet ned ad en skrænt, siger Peter Johansen.

- Vi har afspærret et område, så redningsmandskabet kan få arbejdsro.

- Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om de begge er faldet ned. Jeg kender heller ikke deres tilstand eller ved, hvor mange meter de er faldet ned, siger Peter Johansen.

Redningsmandskab fra Bornholms Brandvæsen er netop nu ved at hjælpe den eller de nødstedte personer.

Faldt otte meter

Ifølge TV 2 Bornholm er der tale om et ældre ægtepar, der er faldet ved Grevens Dal i Gudhjem.

Der er tale om et fald på cirka otte meter.

Kvinden faldt først, men er forholdsvis uskadt.

I forsøget på at hjælpe sin kone faldt manden så uheldigt, at han brækkede sit ben.

Nyheder.dk følger situationen og opdaterer, hvis der sker væsentligt nyt.

Powered by Labrador CMS