Stor dansk bank advarer kunderne

Efter flere svindelforsøg

Offentliggjort Sidst opdateret

Kunderne i Arbejdernes Landsbank advares nu efter flere af bankens kunder er blevet ringet op af svindlere, der udgiver sig for at være fra banken.

"Husk, at vi eller alle andre banker aldrig kunne finde på at ringe dig op og bede om dine personlige oplysninger" skriver banken i en pressemeddelelse.

Svindlerne forsøger at franarre kunderne deres MitID-oplysninger eller få dem til at godkende handlinger med MitID, som de ikke selv har igangsat.

"Vær derfor opmærksom og skeptisk, hvis du modtager sådan en opringning. Og afgiv ALDRIG personlige oplysninger via telefon, mail eller sms - heller ikke selv om det kan se ud til, at oplysningerne gives til en, du kender eller føler dig tryg ved" lyder advarslen fra Arbejdernes Landsbank.

FEM GODE RÅD

Herunder finder du fem gode råd til, hvordan du bedst sikrer dig mod misbrug af dine personlige data og i værste fald iden­ti­tet­sty­ve­ri.

  • Giv aldrig dine data via mail eller telefon - heller ikke til familie eller venner
  • MitID - del aldrig dine koder med andre
  • Aflever aldrig din pinkode til mobilbank
  • Brug snedige kodeord
  • Undgå at bruge samme kode alle steder
Kilde: Arbejdernes Landsbank
Powered by Labrador CMS