Stoppet på vej til afhøring hos politiet

Så er man næsten dummere end politiet tillader

Offentliggjort

En 36-årig mand fra den københavnske vestegn blev mandag klokken 13.09 stoppet på  Køge Bugt Motorvejen ved Køge.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden havde været oppe at stå på klampen og var blevet målt til en hastighed på 114 kilometer i timen i en 110-zone.

Han virkede påvirket og en narkotest slog ud for kokain, så han blev anholdt og sigtet for narkokørsel og den høje fart.

Måtte aflyse afhøring

Den 36-årige var egentlig på vej til afhøring på Køge Politistation i en anden sag.

Så færdselsbetjenten måtte ringe til sine kollegaer og sige, at den 36-åriger ikke nåede frem mandag, da han skulle med på sygehuset for at få udtaget en blodprøve. 

Powered by Labrador CMS