Stoppet med promille på 3,58

Mand stoppet med voldsomt høj promille

Betjente fandt en bil mistænkelig, og så blæste manden en voldsom promille. Billedet er fra arkivet, og  bilen har således ikke direkte relation til historien.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 32-årige mand vågner formentlig op med en gedigen gang tømmermænd eftersom han natten til søndag blev stoppet med en promille på 3,58 på Middelfartvej i Bolbro.

Det skriver B.T. 

- Jeg gætter på, hans kørestil har gjort sig bemærket, det må den næsten have gjort, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Henrik Krøjgaard til mediet.

Pustede to gange

Manden blev stoppet klokken 03.40.

Her fik han lov til at puste to gange i alkometeret, hvor han kunne blæse apparaturet op på svimlende 3,18 og 3,58. 

Bilen, manden førte, er også blevet beslaglagt af politiet, da man her forventer, at den bliver konfiskeret. 

Dette kan politiet gøre efter en promille på 2.0 efter regler for vanvidskørsel. 

Den højeste promille, der nogensinde er målt er angiveligt 9,14 - men allerede ved 3 kan en promille være dødelig.  

Powered by Labrador CMS