Stoltenberg: Angrib Rusland direkte 

Ukraine er så presset i kampene mod Rusland, at USA og Nato-landene i EU bør genoverveje forbud mod, at Ukraine angriber mål i Rusland.

Sådan lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, der dermed kommer med en opfordring til Nato-landene om at genoverveje de restriktioner, som følger med en række af de våben, der leveres til Ukraine.

- Vi bliver nødt til at huske, at det er en aggressionskrig, hvor Rusland har invaderet et andet land. Ifølge international lov har Ukraine ret til selvforsvar.

- Retten til selvforsvar indeholder også retten til at ramme mål uden for Ukraine. Det kan være legitime militære mål inde i Rusland, siger Jens Stoltenberg.

Har ret til det

EU's udenrigschef, Josep Borrell, vil ikke selv tage direkte stilling til, om det er tid til at angribe mål i Rusland. Men også han understreger, at Ukraine ifølge international lov har retten til at gøre det.

- Ifølge krigens love er det fuldstændigt legitimt. Der er ikke nogen modsigelse. Man kan slå tilbage imod den, der angriber en fra deres territorium.

- Jeg er sikker på, at nogle vil rejse spørgsmålet om eskalering af krigen. Men man skal finde en balance imellem risikoen for eskalering og Ukraines behov for at forsvare sig.

- For hvis man ikke kan angribe der, hvor angrebene kommer fra, så befinder man sig i en asymmetrisk situation, siger Josep Borrell.

Hvordan kan vi hjælpe

Udmeldingen kommer i forbindelse med et møde for EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles tirsdag.

Her skal EU-landene blandt andet diskutere, hvordan man kan styrke produktionen af våben og ammunition i EU til gavn for Ukraine.

Borrell forventer dog også, at spørgsmålet om ukrainske angreb ind i Rusland vil blive rejst på mødet.

Nato og mange Nato-lande har hidtil været tilbageholdende for at undgå at provokere Rusland til en eskalation af krigen. Men Stoltenberg understreger, at en afklaring er særlig relevant netop nu.

Ny front

Det skyldes, at Rusland har åbnet en ny front i Kharkiv-regionen tæt på grænsen mellem Ukraine og Rusland.

- En del af grænsen er faktisk frontlinjen. Derfor vil det være meget svært for ukrainerne at forsvare sig selv, hvis de ikke må ramme militære mål lige på den anden side af grænsen. Det kan være missiler, artilleri eller flyvepladser, som bliver brugt til at angribe Ukraine, siger Stoltenberg.

Han understreger, at nogle Nato-lande ikke har indført restriktioner på de våben, de har leveret til Ukraine. Derfor kan de bruges til angreb ind i Rusland. Men andre lande som eksempelvis Tyskland og USA har restriktioner på blandt andet langtrækkende missiler.

Tænk over det

- Jeg mener, at tiden er kommet til at genoverveje de restriktioner ikke mindst i lyset af udviklingen i krigen, som nu foregår langs grænsen mellem Ukraine og Rusland.

- Det gør ikke Nato-allierede til en del af konflikten. Vi har ret til at levere forsyninger til Ukraine, så Ukraine kan forsvare sig selv, siger Stoltenberg.

Han understreger, at Nato-landene fortsat ingen planer har om at sende Nato-kampsoldater til Ukraine. Eller på anden måde involvere sig direkte i kampene.

Derfor er Nato ikke part i konflikten, selvom våben fra Nato-lande skulle blive brugt til ukrainske angreb i Rusland, siger Stoltenberg.