Stive vestjyder til afkøling
Sover den ud i detentionen
Et par unge mænd fra Esbjerg får en lang tur hjem, efter at de har overnattet i detentionen i Aarhus.
De var begge involveret i et sammenstød med betjente fra Østjyllands Politi natten til lørdag.
Klokken 01.58 var betjentene i gang med en politiforretning på Europaplads i Aarhus, som ikke omfattede de to Esbjerg-gutter.
Den 19-årige, fulde mand fra Esbjerg stillede sig helt tæt op af patruljen og begyndte filme politiets arbejde med sin mobiltelefon.
Bedt om at gå væk
Da han stod i vejen, blev han gentagne gange bedt om at rykke sig.
Til sidste flyttede betjentene ham væk, men han råbte op, så de anholdt ham for at lade ham sove den ud i detentionen.
Så kom hans 20-årige ligeledes fulde ven fra Esbjerg til.
Han råbte "fuck politiet"” og "politiet er nogle ludersvin".
Så røg han også med i detentionen. Begge bliver afhørt inden løsladelse lørdag.