Stive gamle mænd råber af betjente

Ville ikke betale taxaregning

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var bestemt ikke den gode gammeldags opdragelse, der trykkede et par ældre herrer i ellers mondæne Vedbæk nord for København.

Betjente fra Nordsjællands Politi blev tirsdag klokken 18.30 kaldt til byen i whiskybæltet på grund af en strid mellem  to ældre mænd og en taxachauffør.

Stærkt berusede

Da betjentene ankom kunne de konstatere, at begge mændene - en mand på 80 år fra Hørsholm og en 78-årig fra Trørød - var stærkt berusede.

Ydermere var de begge stærkt ophidsede.

De nægtede at betale taxachaufføren for den tur, han havde kørt dem.

Spyttede og slog

Og de havde både spyttet på hyrevognen og slået på den.

I deres brandert og ophidselse havde de også skubbet til chaufføren.

Råbte af betjente

Synet af den tilkaldte politipatrulje lagde bestemt ikke en dæmper på de to ældre herrer.

De opførte sig støjende og råbte af betjentene.

Så der var ikke andet at gøre for betjentene end at hive blokken frem og notere de to ældre stive mænd.

Begge blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og den 80-årige blev endvidere sigtet for fornærmelig talt mod polititjenestemand.

Powered by Labrador CMS