Annonce
Löfven valgt som Sveriges nye statsminister
De borgerlige partier undlader at stemme i afstemning om Stefan Löfven som ny statsminister.
Riksdagen i Sverige bekræfter, at socialdemokraten Stefan Löfven er den nye statsminister.
Det er sket med 132 stemmer for og 49 nej. 154 undlod at stemme. 14 var fraværende under afstemningen.
Annonce
Reglen er, at hvis ikke mere end halvdelen – 175 medlemmer – stemmer imod, så er statsministeren valgt.
Det var de tidligere borgerlige regeringspartier, der undlod at stemme.
Det konservative Moderaternas gruppeformand, Anna Kinberg Batra, understreger, at de undladte stemmer ikke indebærer en støtte til den nye regering.
Annonce
Det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna stemte imod Löfven.
/ritzau/TT