Annonce
Stillads væltet: Spærrer vej
Blæsten begynder at give skader
Opdatering kl. 19.27: Undersøgelserne omkring stilladset er færdige. Ingen tilskadekomne. Afspærring opretholdes under oprydningen.
Den kraftige vind har ramt København, hvor et større stillads er væltet ved Studiestræde.
- Vi er ved at undersøge omfanget af skaderne. I den forbindelse er Studiestræde spærret mellem H.C. Andersens Boulevard og Vester Voldgade, oplyser Københavns Politi på Twitter.
Annonce
Både politi og brandvæsen er til stede. I første omgang undersøger redningsfolkene, om der ligger personer under stilladset. Hunde har afsøgt området - og der er ikke fundet kvæstede personer.
Stilladset skal nu skilles ad.
Opdateres