Stikker afsted med hamburgerryg og whisky

Tyven kom dog ikke så langt

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand slap ikke heldigt fra et besynderligt tyveri i et supermarked på Bryggervangen i Vordingborg onsdag. 

Den 33-årige mand havde først lagt en hamburgerryg og en flaske whisky i sin kurv, men i et – troede han – ubemærket øjeblik flyttede han varerne over i sin rygsæk. 

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Tilbageholdt af personalet 

Manden betalte for andre ting i kassen, men stak altså afsted med hamburgerrygen og whiskyen. 

Herefter blev tyven dog pågrebet af personalet uden for forretningen, hvor han blev tilbageholdt, indtil politiet nåede frem.

Den 33-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

Manden blev anholdt, efter han havde stjålet en hamburgerryg og en flaske whisky. (Arkivfoto).
Manden blev anholdt, efter han havde stjålet en hamburgerryg og en flaske whisky. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS