Annonce
Statens Serum Institut: Gør det ikke
Klik ikke på linket, lyder advarslen
Statens Serum Institut advarer nu om, at der er en bølge af svindel-sms'er i omløb.
- Lad være med at klikke på linket, skriver SSI på deres hjemmeside.
Statens Serum Institut understreger, at man IKKE sender sms-beskeder ud til borgerne med links i.
Annonce
- Der er tale om et såkaldt ’smishing’-forsøg, hvor afsenderne er it-kriminelle, der forsøger at lokke dig til at udlevere dit bruger-id og adgangskode til NemID eller franarre dig andre personlige oplysninger, oplyser SSI.
Vil aldrig bede om det
NemID er personligt, og det er en overtrædelse af NemID-reglerne at give andre din adgangskode, bruger-id eller nøglekort.
Klik ikke på linket i sms’en, og svar ikke på den. Sørg i stedet for at slette sms’en, opfordrer Statens Serum Institut.