Stangstiv bilist kørte med gigantpromille

Det var en ung mand, der havde fået sig mere en bare en tår over tørsten, som søndag morgen hamrede ind i en anden bil

Det gik galt, da en 23-årig mand forsøgte at køre bil med en tårnhøj promille.
Det gik galt, da en 23-årig mand forsøgte at køre bil med en tårnhøj promille.
Offentliggjort Sidst opdateret

Pludselig endte turen brat!

En 23-årig lettisk mand var i den grad beruset, da han søndag morgen klokken lidt i fire blev anholdt af politiet i Nørre Alslev.

Forinden var han kørt frontalt ind i en anden bil på Gåbensevej. Føreren i den anden bil blev kørt på sygehuset i Nykøbing for at blive tjekket.

Tog bilen

Imens tjekkede patruljen mandens promille. Det lykkedes ham at puste alkometeret op over 2.0, hvilket altså udløser en sigtelse for vanvidsbilisme.

Promiller

0,2 promille: Øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke forringes.

0,5 promille: Evnen til på en gang at opfatte situationer og samtidigt udføre præcise bevægelser forringes. Synsvinklen indsnævres.

0,8 promille: Man får nedsat koordinationsevne og øget reaktionstid.

1,0 promille: Opmærksomheden og koncentrationsevnen er svækket. Man begynder at blive træt og får nedsat balance og bevægelsesevner.

1,5 promille: Man får udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær. Centralnervesystemet har fået nok (og maven sikkert også).

2,0: promille: Udtalte forgiftningssymptomer, manglende selvkontrol.

3,0 promille: Man har manglende kontrol med for eksempel urinblæren og kan blive bevidstløs.

4,0 promille og derover: Bevidstløshed og livsfare.

Kilde: Netdoktor.dk

Derfor blev den 23-årige mand også varetægtsfængslet. Politiet nappede også den varebil, som den lettiske mand torpederede den anden bil med.

Han er sigtet for spritkørsel og derudover straffelovens bestemmelser om at tilføje andre skade.

Var ikke alene

Han er dog ikke den eneste, som mistede bilen i weekenden.

Fredag aften fik en 22-årig mand fra Vordingborg beslaglagt sin bil, da han blev standset uden kørekort, og det er ikke første gang det er sket.

Den 22-årige virkede også noget på virket, og han blev sigtet for at køre i påvirket tilstand. I bilen fandt politiet også hash, hvilket blev til yderligere en sigtelse.

Powered by Labrador CMS