Stak sovende mand med kniv

Mand stukket med kniv under røveri

Offentliggjort Sidst opdateret

Begge mænd, der er mistænkt for drabsforsøg i forbindelse med et røveri i et privat hjem på Anlægsvej i Ringsted, er nu anholdt.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi onsdag eftermiddag.

Den anholdte og nu varetægtsfængslede mand er 27 år, og hans kumpan sidder i forvejen varetægtsfængslet efter drabsforsøget natten til onsdag den 26. oktober.

Her blev en 42-årig mand overfaldet af to mænd i sit hjem og fik blandt andet to knivstik i overkroppen.

Kendte formentlig overfaldsmænd

Manden blev bragt til sygehuset i kritisk tilstand, men overlevede knivstikkene.

- Det er vores opfattelse, at der er en relation mellem den 42-årige mand og de to overfaldsmænd. Men vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige mere om, hvad der er motivet til overfaldet, sagde vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse på tidspunktet for drabsforsøget.

Begge de mistænkte er nu anholdt.
Begge de mistænkte er nu anholdt.
Powered by Labrador CMS