Stak mand i halsen med køkkenkniv

Offeret var i livsfare

Offentliggjort Sidst opdateret

En 40-årig mand er blevet dømt for drabsforsøg efter et blodigt knivoverfald. 

Den 40-årige skal anbringes på en psykiatrisk afdeling uden tidsbegrænsning, slog Retten i Viborg fast torsdag.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Stukket og snittet flere gange

En 35-årig mand fra Salling var i livsfare, efter han blev stukket og snittet i halsen med en køkkenkniv flere gange natten til onsdag den 9. februar. 

Få timer senere anholdt politiet den formodede gerningsmand.

Udover drabsforsøget blev manden fundet skyldig i fem andre forhold, herunder vold, trusler og blufærdighedskrænkelse. Forhold, der alle er begået i januar-februar 2022.

Den dømte har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling.

Efter et blodigt knivoverfald er en 40-årig mand blevet dømt for forsøg på manddrab.
Efter et blodigt knivoverfald er en 40-årig mand blevet dømt for forsøg på manddrab.
Powered by Labrador CMS