Stak kvinde med kniv i nakke og ryg

Ung kvinde dømt til anbringelse uden mindstetid

Offentliggjort

En 22-årig kvinde er fredag eftermiddag idømt anbringelse uden mindstetid for drabsforsøg.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

 Den unge kvinde var tiltalt for drabsforsøg i Roskilde-bydelen Hyrdehøj i september 2023.

Her blev en 46-årig kvinde angrebet og stukket i ryg og nakke med kniv.

Stak af

Den 46-årige var ude at gå en tur, da hun blev angrebet bagfra.

Gerningsmanden stak af fra stedet efter det alvorlige knivoverfald.

Den 22-årige kvinde blev anholdt i oktober 2023.

Omfattende videomateriale

Mistanken blev rettet mod den unge kvinde efter en gennemgang af omfattende videomateriale fra området omkring Hyrdehøj.

Den 22-årige har under sagen nægtet sig skyldig.

Hun modtog dog dommen og er varetægtsfængslet i surrogat efter dommen.

Powered by Labrador CMS