Applus Bilsyn i Kolding Syd får ny fast synsmand

Offentliggjort Sidst opdateret

Ole Notler starter som ny bilsagkyndig i synshallen i Kolding Syd. Koldingenserne kan se frem til en ny, fleksibel kundeservice, fortæller han.

Det handler især om dialog og fleksibilitet og at være i øjenhøjde med kunderne. Det fortæller Ole Notler, som gennem de sidste ni år har drevet egen synshal sammen med en tidligere kollega, men nu begynder hos Applus Bilsyn i Kolding Syd.

– Først og fremmest glæder jeg mig til at gå i gang med at arbejde i et område, som jeg kender rigtig godt. Vi kan tilbyde kunderne flere serviceydelser end vores konkurrenter. På vores hjemmeside kan kunderne nemt og enkelt booke tid, bestille produkter eller bare finde vores adresse, hvis man ønsker at benytte vores drive-in, siger bilsagkyndig Ole Notler, Applus Bilsyn i Kolding Syd.

Tæt på erhvervskunderne

Ole Notler, 42 år, er uddannet mekaniker og begyndte som synsmand hos Statens Bilinspektion i 1999, hvor han arbejdede frem til 2005. Herefter startede han egen synsvirksomhed, som han drev med en tidligere kollega frem til september i år.

– Samtidig kan vi tilbyde autoværkstederne i Kolding Applus ErhvervsKlub. Her kan de stille spørgsmål eller komme med feedback direkte til mig, min teamleder eller vores tekniske chef. På den måde kommer vi endnu tættere på kunderne og kan bedre hjælpe dem, siger Ole Notler.

Powered by Labrador CMS