Stadig forsvundet
Hun er sidst set mandag eftermiddag, hvor hun forlod sit hjem i Brønderslev
Nordjyllands Politi har endnu ikke fundet 20-årige Karen Karla Brønlund, der forsvandt på mystisk vis mandag eftermiddag.
Derfor rækker politiet nu hånden ud til offentligheden og beder om hjælp i sagen.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- Vi har – siden hun blev meldt savnet i går – ledt efter Karen flere steder, blandt andet i hendes hjemby Brønderslev og i Hjørring og Aalborg, hvor hun ofte opholder sig. Desværre har vores søgning indtil videre været uden held, siger lederen af politiets efterforskning af sagen, politikommissær Michael Elkjær.
Sådan ser hun ud
Politiet beskriver Karen Karla Brønlund som værende 155 centimeter høj. Hun har langt, afbleget hår og var iført en sort dynejakke af mærket Adidas med striber langs siderne.
Hun havde samtidig en lille blå taske med sig, da hun forvandt.
Karen er af grønlandsk oprindelse og taler grønlandsk. Hun forstår kun en smule dansk.
Du kan kontakte politiet på 114, hvis du har set Karen eller har relevante oplysninger i sagen.