Spytter betjent i ansigtet

31-årig mand går helt amok

Offentliggjort

En 31-årig udenlandsk mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Han var sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste og vold mod tjenestemand, efter at han så rødt onsdag morgen på Aarhus Hovedbanegård.

Røg på perron 

Han stod på perronen og røg, mens han ventede på et tog.

En kvindelig togfører henvendte sig til manden og påpegede, at han ikke måtte ryge på perronen.

Spyt og skub

Den 31-årige reagerede ved at spytte kvinden i ansigtet, hvorefter han skubbede hende.

 Samtidig med, at han skubbede hende, spyttede han på hendes tøj.

Derpå steg den 31-årige på et tog og satte sig ind i en kupé.

Anholdt

Men en politipatrulje nåede frem, inden toget kørte fra Aarhus og anholdt manden.

Det tog han ikke videre godt imod, og på politistationen spyttede ha flere gange en betjent i ansigtet, hvilket udløste sigtelsen for vold mod tjenestemand.

Powered by Labrador CMS