Annonce
Spritstiv kvindes bil ender bizart sted
Kvinden var nødt til at tage flugten til fods
Det endte helt galt for en 33-årig kvinde fredag i en rød Toyota Aygo på Stationspladsen i Varde fredag morgen.
Den kvindelige bilist havde nemlig drukket sig så fuld, at hun var kørt ind i et skilt og ind i og hen over en bøgehæk.
Bilen var solidt placeret oven på hækken i en meters højde, så tilsyneladende så kvinden sig nødsaget til at flygte til fods.
Annonce
Fundet af politihunde
Den 33-årige blev fundet af politiets hunde cirka 100 meter væk, hvor hun havde gemt sig under en bro, der går over Varde Å.
Det viste sig, at kvinden var spritstiv, så betjentene anholdt hende og tog hende med til udtagning af en blodprøve.
Annonce
Hun sigtes nu for spirituskørsel. Derudover vanker der også en bøde for oprydningen.