Annonce
Spritstiv kvinde ræsede fra fest
Den 69-årige kvinde er dømt for vanvidskørsel
En 69-årig kvinde drønede spritstiv gennem byen Hvalsø på Midtsjælland efter en fest.
Hun kørte med en promille på hele 2,05.
Nu er kvinden blevet dømt for vanvidskørsel.
Annonce
Det skriver Midt- og Vestsjællands Anklagere på Twitter.
Mister både kørekort og bil
Den 69-årige kvinde er blevet idømt 20 dages betinget fængsel og har modtaget en bøde på 5500 kroner.
Annonce
Derudover mister den 69-årige sit kørekort. Og hendes leasede bil er blevet konfiskeret af politiet.
Reglerne om vanvidskørsel gælder for alle - også for 69-årig kvinde der efter fest kørte gennem Hvalsø med promille på 2,05. Den leasede bil er nu konfiskeret af politiet og kvinden idømt 20 dages betinget fængsel samt bøde på 5500 kr. og mister også kørekortet #anklager
— Midt- og Vestsjællands Anklagere (@AnklagerMVSJ) April 25, 2022