Springer for livet

Otte personer er døde i skyderi på universitet i Rusland

Offentliggjort Sidst opdateret

Otte er dræbt og et antal personer såret i et skyderi i Rusland.

Ifølge efterforskere er gerningsmanden bag skyderi studerende på universitetet i Perm. Otte har mistet livet.

Mandag morgen har der været skyderi på et universitet i den russiske by Perm.

Ifølge efterforskere har otte personer mistet livet, mens flere er sårede. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det russiske nyhedsbureau Tass skriver, at gerningsmanden er studerende på universitetet.

- Den mistænktes identitet er fastslået. Han er tilbageholdt, og information om ham bliver indsamlet, siger talsperson Svetlana Petrenko ifølge Tass.

Ifølge VG skriver Tass, at 19 personer er såret ved skyderiet. 

Petrenko står i spidsen for Ruslands Undersøgende Komité. De undersøger større forbrydelser i landet.

Hun tilføjer, at gerningsmanden blev såret under anholdelsen.

Videoer, som florerer på sociale medier, viser personer, der hopper ud af vinduer og flygter fra bygningen.

Andre videoer viser angiveligt gerningsmanden gå rundt med et skydevåben.

Perm er den 14. største by i Russland med lidtover en million indbyggere.

VG skriver, at universitetet har haft cirka 3000 studerende mandag morgen.  

Powered by Labrador CMS