Annonce
Sprang fra kajkanten
Udløste stor redningsaktion lørdag aften
Der var ikke tale om, at en person lørdag aften faldt over bord fra færgen mellem Helsingborg og Helsingør.
- Manden sprang derimod fra kajkanten, da færgen skulle lægge til kaj, oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi David Borchersen til Newsbreak.dk.
I første omgang gik meldingen på, at en person skulle være faldet over bord, og det udløste en større rednings-aktion på havnen i Helsingør.
Annonce
Lå et kvarter i vandet
Blandt andet blev en hjemmeværnskutter indsat.
- Videooptagelser viser, at manden befandt sig på kajkanten. De nærmere omstændigheder kan jeg ikke komme ind på, siger vagtchefen.
Annonce
Manden lå omkring et kvarters tid i vandet, før han blev fundet og bjærget op. Han er nu indlagt og ligger i respirator.