Sports-stjerne kylet af fly
Masser af ballade med den 22-årige kvinde
Den amerikanske sprint-stjerne Sha’Carri Richardson er blevet kylet af et fly fra American Airlines.
Her lykkedes det den 22-årige kvinde at komme i først et voldsomt skænderi med et mandligt besætningsmedlem og bagefter flere passagerer, skriver vg.no
Sha’Carri Richardson, der har 2,2 millioner følgere på Instagram, blev fornærmet, da hun blev bedt om at afslutte en videooptagelse og sætte mobiltelefonen i 'flytilstand'.
Talte ikke pænt
Hun mente, at besætningsmedlemmet 'John' ikke tiltalte hende på en pæn måde, og så startede balladen ellers.
Sha’Carri Richardson har optaget en del af bøvleriet på sin mobil. Nu har hun lagt optagelsen ud på sin Instagramprofil.
Eskorteret ud
Balladen endte med, at hun blev eskorteret ud af flyet til stor tilfredshed for mange af de øvrige passagerer på flyet.
Den 22-årige sportsstjerne har titlen som den syvende hurtigste kvinde på 100 meter sprint. Hun løb tiden på 10,72 i april 2021.