Sporløst forsvundet i flere døgn
Politiet leder efter en 55-årig mand med hunde og droner
Se flere fotos i bunden af artiklen
Syd- og Sønderjyllands Politi har iværksat en storstilet eftersøgning med hunde og droner.
Politiet har brug for hjælp med at lede efter en 55-årig mand, som betegnes som uligevægtig og ifølge politiet kan være meget udadreagerende.
"Vi har brug for at alle i Haderslev kigger kældre, kælderskakter, havehuse, udhuse, garager, carporte og haver med mere igennem," lyder opfordringen i et tweet.
Hjælp os med at finde denne mand, som er forsvundet fra sin bopæl i Haderslev. Han var ved bortgangen iført grå trøje, skjorte og sorte jeans.
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) September 30, 2021
Vi leder netop nu efter tip fra borgere med hunde og droner i og omkring Dyrehaven syd for Haderslev Dam #politidk https://t.co/gElalPartc
Leder i og omkring Dyrehaven
Den 55-årige har været sporløst forsvundet siden tirsdag, hvor han forlod sin bopæl ved 12-tiden.
Det fortalte Newsbreak.dk i artiklen Bekymret: Har du set denne mand?
Da manden forsvandt, var han iført grå trøje, skjorte og sorte jeans.
Efter et tip fra borgere søger politiet med hunde og droner i og omkring Dyrehaven syd for Haderslev Dam.
Hvis man har set den forsvundne mand, bedes man ringe 114.