Spøgelsesbilist skaber frygt på motorvej
Mister bilen efter farefuld færd
Natten til mandag klokken to begyndte telefonerne at kime hos Sydøstjyllands Politi.
Alle anmeldelserne handlede om den samme person.
En spøgelsesbilist der kørte mod kørselsretningen på Østjyske Motorvej nær Skanderborg.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi
Var væk
Flere patruljevogne blev dirigeret i retning af spøgelsesbilisten.
Men da de nåede frem, var vedkommende forsvundet.
Men på baggrund af en notering af nummerpladen, kunne betjentene konfrontere spøgelsesbilisten på privatadressen.
Det viste sig at være en 84-årig mand fra Silkeborg.
Erkender
Han erkendte straks, at det var ham, der var spøgelsesbilisten.
Hans bil blev konfiskeret med henblik på salg på auktion.
Den ældre mand blev sigtet efter straffelovens § 252, der omhandler at forvolde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, og hans kørekort blev administrativt inddraget.