Spøgelsesbilist med 170 kilometer i timen

Flere måtte undvige 

Offentliggjort

En 53-årig mand er sigtet for et hav af lovovertrædelser, efter at han i aftes kørte som spøgelsesbilist mod færdselsretningen på Nordjyske Motorvej ved Hobro.

Det skriver tv2nord.dk.

Flere bilister, der kørte i den rigtige retning måtte kaste deres biler ind til siden for at undgå manden, der kørte i en Mini-Cooper.

Han var på et tidspunkt oppe omkring 170 km/t på sin vanvidsfærd.

Kørte galt

På et tidspunkt kører manden fra motorvejen, men vender så tilbage til motorvejen - nu i den rigtige retning.

- Her kører han så galt og kommer ikke til skade. Men han forsøger at flygte fra stedet, men vi søger efter ham med nogle hunde og finder ham, siger vagtchef hosd Nordjyllands Politi, René Kortegaard, til tv2nord.dk.

Det viste sig, at manden også var beruset, og han bliver nu sigtet for for kørsel mod færdselsretningen, promillekørsel og for at bringe andre folks liv og førlighed i fare.

Powered by Labrador CMS