Spærret på ubestemt tid

Undermineret af vand

Offentliggjort

Fredagens voldsomme regnskyl giver stadig efterdønninger her to dage efter, at en målestation ved Esbjerg målte 145 millimeter regn på et døgn - rekord for et septemberdøgn siden man begyndte at måle i 1874.

Lørdag blev mange steder brugt på at fjerne vand fra veje og fjerne afspærringer og omkørselsskilte, der blev sat op, da det var allerværst.

Men på Størsbølvej ved Bramming øst for Esbjerg bliver skiltene ikke fjernet lige med det samme.

Spærret på ubestemt tid

Syd- og Sønderjyllands Politi har søndag skrevet på , at Størsbølvej omkring Sneum Å på strækningen ved Nørå er spærret på ubestemt tid.

De mange millimeter regn fik Sneum Å til at gå over sine bredder.

Et stykke af den dobbeltrettede cykelsti langs Størsbølvej er helt oversvømmet.

Størsbølvej er spærret ved Nørå, da vejen er undermineret af vand fra fredagens regnskyl.

Men det har også haft den kedelige konsekvens, at Størsbølvej er blevet undermineret af vand, hvorfor vejen er spærret på ubestemt tid.

Her lå engang en fin dobbeltrettet cykelsti.

Plejer du at benytte dette vejstykke i det daglige, må du finde en anden rute indtil videre.

 

Powered by Labrador CMS