Søredning i gang
Politiet er i gang med at finde ud af, hvad der er sket
Opdateret 17.28:
'En opfølgning på sagen vedr. den drivende jolle ved Saksild Strand. Vi arbejder nu udelukkende ud fra den overbevisning, at der er tale om en jolle, som har revet sig løs og frygter derfor ikke en ulykke. Vi har ikke yderligere til sagen pt.', skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Østjyllands Politi fik mandag eftermiddag en anmeldelse om, at en surfer har fundet en jolle ved Saxild Strand ved Odder, der drev rundt, uden der var personer til stede i jollen.
- Han (surferen red.) konstaterede, der ikke var nogen i den. Og der var heller ikke nogle personlige effekter. Så vi er dernede nu for at få reddet den her jolle ind, og så se om vi kan finde ud af, hvem der ejer den, siger vagthavende hos Østjyllands Politi til Newsbreak.dk.
Politiet arbejder ud fra en teori om, at det bare er en jolle, der har revet sig løs, men vi prøver lige at få udelukket, der er sket en ulykke.
Politiet fik anmeldelsen klokken 14.46.