Soldater sættes ind ved grænsen

Forsvaret vender tilbage mandag

Soldaterne kommer tilbage for et bevogte grænsen til Tyskland
Soldaterne kommer tilbage for et bevogte grænsen til Tyskland
Offentliggjort Sidst opdateret

Nu kommer de danske soldater tilbage til den dansk-tyske grænse.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Soldaterne fra grænsekontrollen har i fire uger midlertidigt hjulpet med regionernes vaccinationsindsats

Mandag den 10. januar vender forsvaret tilbage til grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland. 

Syd- og Sønderjyllands Politi har i knap fire uger været uden forsvarets hjælp, da soldaterne siden tirsdag den 14. december har bidraget til vaccinationsopgaven i regionernes vaccinationscentre.

Glade for hjælpen

Fra mandag får Syd- og Sønderjyllands Politi dermed igen forsvarets bistand til grænsekontrol, transport og bevogtningsopgaver ved grænsen.

- Vi har midlertidigt kunnet omprioritere nogle opgaver og indsatser, men er glade for at få soldaterne retur. De yder et væsentligt bidrag til at løse opgaverne ved grænsen, siger politiinspektør Brian Fussing fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA) ved Syd og Sønderjyllands Politi.

"Personalet fra Hjemmeværnet, der assisterer Syd- og Sønderjyllands Politi, har ikke været omfattet af ændringerne", oplyser politiet.

Powered by Labrador CMS