Soldat kæmper for sit liv

Det var en soldat fra Litauen, der søndag faldt ned fra et tag i Haderslev. Han meldes fortsat i kritisk tilstand

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er nu kommet frem, at det er en 23-årig soldat fra Litauen, der søndag blev fundet i en baggård på Nørregade i Haderslev - formentlig efter et fald på otte meter fra et tag.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Manden var på besøg på Haderslev Kaserne sammen med en række andre litauiske soldater, der skal med XIII Lette Infanteribataljon til Irak på Nato-mission senere på året.

– Delingen er underlagt det danske kompagni, når de skal til Irak, forklarer pressebefalingsmand Morten Hedegaard Breum til JydskeVestkysten.

Manden blev fundet livløs liggende på jorden i en baggård ved Nørregade i Haderslev.

Seneste melding er, at han fortsat er i kritisk men stabil tilstand.

Powered by Labrador CMS