Annonce
Søger vidner: Vanvidsbilist med over 200 km/t påkørte to biler
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har set det - eller som evt har optagelser af det
Midt og Vestsjællands Politi søger vidner til en vild hændelse, hvor en vanvidsbilist på Vestsjælland med over 200 km/t fredag eftermiddag påkører to biler.
Den vilde bilkørsel skete fredag eftermiddag omkring klokken 17 på Mullerupvej mod Gørlev og ad Gørlev Landevej, Høng Landevej og Kalundborgvej mod Slagelse.
Bilen - er mørkegrå VW Amarok - kørte ind i to biler og var skyld i materiel skade.
Annonce
Politikredsen skriver på det sociale medie X:
"Har du været vidne til vanvidskørslen eller har du kørt på strækningen og har optagelser med dashcam fra din bil, så hører vi meget gerne fra dig på tlf. 114."