Søger vidner til påkørsel
Politiet beder offentligheden om hjælp
En kvinde blev i marts måned påkørt i Esbjerg, da hun var i gang med at dirigere trafikken med en vindmølletransport. Nu efterlyser politiet vidner i sagen.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor de beder offentligheden om hjælp i sagen.
Hvid Kia Picanto
Episoden fandt sted 8. marts, hvor en medarbejder fra en følgebil standsede op foran kvinden.
Herefter trådte medarbejderen angiveligt på speederen og påkørte kvinden, som var i gang med at udføre sit arbejde.
Påkørslen fandt sted på strækningen mellem rundkørslen ved Esbjerg-motorvejen/Vestkystvejen og Storebæltsvej/Vestkystvejen.
Bilisten kørte i en hvid Kia Picanto personbil, oplyser politiet.
Du kan kontakte politiet på 1-1-4, hvis du har set noget eller har relevante oplysninger i sagen.