Søger vidner til overgreb på 11-årig

Politiet søger vidner efter to overgreb mod en 11-årig dreng

Offentliggjort Sidst opdateret

En 11-årig dreng blev af to omgange udsat for seksuelle overgreb, da han befandt sig på en sti i Hobro.

Første gang var den 15. november og anden gang den 15. december, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Lokkede drengen væk

Omkring klokken 16 bliver den 11-årige mødt af en ukendt gerningsmand, som kom kørende på et elektrisk løbehjul. 

Ved andet overgreb mødte den 11-årige gerningsmanden på samme sti klokken 14.30, og han blev herefter lokket over til Hobro Boligforening, hvor overgrebet fandt sted. 

Dybt alvorligt

- Det er en dybt alvorlig sag med grove seksuelle overgreb på et 11-årigt offer, så vi vil gerne opfordre alle borgere, der måtte have set noget eller have oplysninger, der kan bidrage til sagens opklaring, om straks at rette henvendelse til os på telefon 114, siger politikommissær Carsten Straszek.

Politiet har ingen mistænkte i sagen.

SÅDAN BESKRIVES DEN MISTÆNKTE

• Dreng eller teenager i alderen 13-20 år, brun i huden, cirka 170 cm – 180 cm høj, almindelig af bygning og med sort hår. 

Ved det første overgreb den 15. november, var han iført en sort jakke med hætte og grå pelskrave rundt om hætten. I forbindelse med det andet overgreb den 15. december var han kun iført en langærmet t-shirt og havde ingen jakke på, hvilket var usædvanlig påklædning på grund af kulden den omhandlede dag.

Kilde: Nordjyllands Politi
Powered by Labrador CMS