Søger vidner til overfald

Politiet beder nu offentligheden om hjælp i sagen

Offentliggjort Sidst opdateret

Østjyllands Politi søger nu vidner i en sag, hvor to drenge på 12 og 13 blev overfaldet på nogle boldbaner ved Jernaldervej i Aarhus V. 

De modtog begge spark og slag, og blev truet med kniv af tre gerningsmænd. 

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

To af gerningsmændene fundet

I forvejen er en 15-årig dreng blevet anholdt og sigtet for at have været med til at begå overfaldet. 

Samtidig er en 12-årig dreng blevet afhørt i sagen, men ikke sigtet, da han er under den kriminelle lavalder. 

Politiet mangler dog stadig at få svar på et par ting i sagen. 

Har du set disse to AV'er?? Så hører politiet gerne fra dig.
Har du set disse to AV'er?? Så hører politiet gerne fra dig.

Søger to ATV'er

Blandt andet hører politiet gerne fra vidner, som har set to ATV'er omkring Ellehøjskolen søndag ved 15-tiden.

Helt konkret er der tale om en gul og en hvid ATV, som kan ses på billedet øverst. 

Politiet oplyser, at de har en god formodning om, hvem den tredje gerningsmand er. 

Man kan kontakte politiet på 114, hvis man har set noget eller har andre relevante oplysninger i sagen.

Powered by Labrador CMS